Uldum Hallen | Uldum

Rundt om fodboldbanerne ved Uldum Hallen har vi etableret en bevægelsesrute på ca. 600 meter. Med den centrale placering i Uldum er den oplagt at anvende for foreningen, byens borgere, dagplejere, børnehaven og andre, der finder vej med et behov om skøn motion og frisk luft.

Ruten kan anvendes til én eller flere runder – eller som stjerneløb for dem, der gerne vil kombinere øvelserne med en masse km i benene.

Hver øvelsespost viser en ny aktivitet og efter ruten er fuldendt har hele kroppen været aktiveret. Øvelserne kan laves af alle og der kan både gås og løbes mellem posterne. Der er indlagt elementer såsom styrke, balance, koordination og kondition – alt sammen tilpasset og målrettet den geografiske placering, de optræder på.

Er du i tvivl om, hvordan øvelsen skal udføres, kan du scanne QR-koden og se en instruktionsvideo, hvor en fysioterapeut viser, hvordan du skal gøre.

Parkering

Uldum Hallen, Kærvejen 30, 7171 Uldum

Rute

Bevægelsesruten går hele vejen rundt om fodboldbanerne

Længde

600 m

Tilgængelighed

Det er muligt at komme hele vejen rundt på ruten med barnevogn, klapvogn mv.

Poster

12 stk.

Sværhedsgrad

For alle - både børnefamilier, motionister og ældre

Samarbejdspartnere

Øvelsesruten er udviklet af Styrk din Krop i samarbejde med Uldum IF og er støttet af Borgerbudget-processen i Hedensted Kommune.

0
    0
    Kurv
    Din kurv er tomGå til shop