Solbjerg Skov | Solbjerg

Vi har været så heldige, at Skov- og Landskabsingeniør-praktikant ved Naturstyrelsen Søhøjlandet Sidsel Bob Hedemand har taget initiativet til at udføre en bevægelsesrute til gavn og glæde for borgerne i Solbjerg. Styrk Din Krop er meget glade for forløbet og samarbejdet. Borgerne i Solbjerg har nu nem adgang til effektive og inspirerende træningsøvelser på ruten, som ligger i den bynære skov, der grænser op til den gamle Horsensvej mellem Horsens og Århus. Solbjerg Skov er en helt ny skov, hvor det første træ blev plantet i 2001.

Mia Nørby Pladsbjerg, der er ildsjæl og medlem af bestyrelsen i både Solbjerg Runners og Solbjerg IF, har landet finansiering til indkøb af bevægelsesruten og sikret lokal forankring.

Bevægelsesruten i Solbjerg Skov består af 12 poster fordelt over 1,4 km.
Ruten er mærket op som hvid rute, og den er tydeligt angivet med ‘Bevægelsesrute’.

Hver post viser en ny aktivitet og efter ruten er fuldendt har hele kroppen været aktiveret. Øvelserne kan laves af alle og der kan både gåes og løbes mellem posterne. Der er indlagt elementer såsom styrke, balance, koordination og kondition – alt sammen tilpasset og målrettet den geografiske placering, de optræder på.

Er du i tvivl om, hvordan øvelsen skal udføres, kan du scanne QR-koden og se en instruktionsvideo, hvor en fysioterapeut viser, hvordan du skal gøre.

Parkering

Parkeringspladsen t.v. efter Solbjerg Hovedgade 1, 8355 Solbjerg

Rute

Følg hvid rute (bevægelsesrute)

Længde

1,4 km

Tilgængelighed

Det er muligt at komme hele vejen rundt på ruten med barnevogn, klapvogn mv.

Poster

12 stk.

Sværhedsgrad

For alle - både børnefamilier, motionister og ældre

Samarbejdspartnere

Øvelsesruten er udviklet af Styrk din Krop i samarbejde med Solbjerg Runners, Solbjerg Idrætsforening og Naturstyrelsen Søhøjlandet og er støttet af udlodningsmidler til friluftsliv fra Friluftsrådet.

0
    0
    Kurv
    Din kurv er tomGå til shop